Qvindetta

Ragnhildur er født og opvokset i Island, hvor kærligheden for fløjten opstod allerede i en alder af fem år. Hun begyndte at spare sammen til en fløjte i en krukke i vindueskarmen derhjemme. Efter en musikalsk opvækst i islandske musikskoler og skoleorkestre, kom hun i 2003 til Danmark, hvor hun med familien bosatte sig på Fyn. I 2007 bragte fløjten hende til København, hvor hun de næste mange år brugte al sin tid på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Herfra fik både en kandidatgrad og debuterede fra DKDMs to-årige kammermusikuddannelse, med træblæsertrioen Trio Amerise. Hun vendte dog samtidigt snuden tilbage til Fyn, hvor hun tog endnu en solistuddannelse, da hun debuterede fra Syddansk Musikkonservatoriums solistklasse. Under de sidste år på solistklassen vandt Ragnhildur i 2015 stillingen som solo piccolo/3.fløjte i Odense Symfoniorkesters fløjtegruppe, hvilket endegyldigt bragte hende tilbage fra København og til Fyn igen.

After trying the flute in school in Scotland and not getting much of a sound out of it, Xanthe was lucky that there was still an instrument left in the store cupboard. She was given a very old and dusty case containing an instrument she had never heard of, let alone seen. Thankfully at this point, no-one mentioned reed making as well. This was the beginning of a journey that would take her to many different countries for study and work. After her studies in Manchester and Geneva, Xanthe moved to Denmark to join the Esbjerg Ensemble and focus on chamber music. After eight good years in the Ensemble, Xanthe left to try out orchestral life and has since lived and worked in Spain, France, Malaysia, Scotland and Switzerland but has always returned to Denmark and since 2009 has been a member of the Odense Symphony Orchestra.

After trying the flute in school in Scotland and not getting much of a sound out of it, Xanthe was lucky that there was still an instrument left in the store cupboard. She was given a very old and dusty case containing an instrument she had never heard of, let alone seen. Thankfully at this point, no-one mentioned reed making as well. This was the beginning of a journey that would take her to many different countries for study and work. After her studies in Manchester and Geneva, Xanthe moved to Denmark to join the Esbjerg Ensemble and focus on chamber music. After eight good years in the Ensemble, Xanthe left to try out orchestral life and has since lived and worked in Spain, France, Malaysia, Scotland and Switzerland but has always returned to Denmark and since 2009 has been a member of the Odense Symphony Orchestra.

Med udspring i den fynske muld begyndte Tine Maj Kofoed Antonsen sin musikalske dannelse på den lokale musikskole i Odense. Alle de musikalske oplevelser som barn, lige fra cirkus-klarinettist, klarinettræf og sommerture til klarinettist i store ungdomssymfoniorkestre, gjorde at Tine lige siden har fulgt musikkens spor. I 2015 debuterede Tine fra solistklassen ved Syddansk Musikkonservatorium, og i sin studietid har Tine studeret ved forskellige internationalt anerkendte klarinetlærere i Danmark, Norge og Sverige. Tine brænder for kammermusikken, hvor hun aktivt boltrer sig i mange sammenhænge deriblandt Qvindetta, Via Artis Duo og Trio Klari, og som freelancemusiker spiller hun ofte i forskellige symfoniorkestre. Desuden brænder Tine for formidling af musik til børn og unge.

Tilbage i midt 80’erne, på et stuegulv i et gult parcelhus i Vestjylland, lå der en rebelsk teenager og lyttede til sin mors samling af klassiske LP-plader. Den slags kan bekendt føre til al muligt. I mit tilfælde, bragte lyden af en liggetone fra et valdhorn i en Mozartsymfoni, billeder af bløde vatskyer med guldkanter i sol, og så, lige der, på væg-til-væg-tæppet på et stuegulv i Bramming, vidste jeg, at jeg ville lære at lave den lyd. Jeg begyndte at gå til valdhorn på den lokale musikskole, sådan en havde vi nemlig i provinsen på den tid. Nogle år senere søgte jeg ind på konservatoriet i Odense, og der kastede den tids omrejsende i musik, Peter Bastian, et “godt brøl, løve” efter mig til optagelsesprøven. Jeg har siden min eksamen i ’94 været så privilegeret og heldig at få lov at “brøle” på mit horn, sammen med de bedste musikere, i de bedste orkestre i det ganske danske land. Piger og drenge på stuegulve skal give den gas og drømme stort og så gå ud og forfølge deres visioner.